Hvad kan du bruge os til

Print

Repræsenterer du en større gruppe / virksomhed med et forsikringsbehov og samtidig et ønske om øget indtjening?

Trends

De såkaldte ”aggregator sites”, prisportaler på tværs af hele brancher, har efterhånden fået øget indflydelse på priser og vilkår i markedet – i særdeleshed på private forsikringer.

Især i England er det meget anvendt, men breder sig hastigt over hele Europa. Idéen er selvfølgelig at skabe en profit på at en handel foregår via sitet.

Det kan være en prismæssig fordel for forbrugeren her og nu, men kan samtidig svække produktets indhold og dækningsgrad, da alle ønsker at være attraktive på pris, for at kunne afsætte produktet.

Forsikringsselskaberne er sjældent begejstrede, da det øger trafikken mellem selskaberne – og dermed omkostningerne.

Idéen med nicheprægede aftaler, bygget på relationer og effektiv administration

Aftaler, bygget på relationer, være økonomiske gunstige for både selskab og kunde – samt den virksomhed eller anden form for gruppe, kunden er en del af.

I det øjeblik en forholdsvis homogen gruppe har en bedre risikoprofil, end befolkningen som helhed, er basis tilstede for en god og langvarig aftale. Og det bør udnyttes.

Det er idéen i ENSURED. At formidle og administrere holdbare og intelligente aftaler, der i sin helhed er mere attraktive for både køber og sælger – kunde og forsikringsselskab. Og ikke mindst styrker den enkeltes tilhørsforhold og relation til gruppen/virksomheden.

Måske kan ENSURED også hjælpe din gruppe / virksomhed    

ENSURED har indgået coverholder aftaler med bl.a. Gefion Insurance, et nytænkende forsikringsselskab, der sammen med os kan indgå og håndtere større gruppeaftaler, med gensidige fordele. I praksis stiller selskabet kapital til rådighed og ENSURED fungerer som et mikro-forsikringsselskab – med lave omkostninger og mulighed for attraktiv økonomisk deling med partner, når administrationen kan gøres enkel.

I dag har virksomheden velfungerende aftaler med en række bilforhandlere (ABCforsikring), samt udlejningsvirksomheden Freetrailer.

Er du repræsentant for, eller en del af, en større gruppe eller virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering og analyse af mulighederne.